Så er vi landet i Varanasi efter 20 timers togtur og et hak i tuden (helt bogstaveligt fik jeg en metaldims ned over næsen så jeg nu har en fin rød streg henover næseryggen).
Vi fandt det hotel vi havde bestilt i forvejen på trods af rickshawchaffører der ikke ville køre os derhen og mærkelig mænd med nusede visitkort der insisterede på at de kendte vejen til hotellet.
Vi valgte dog at spørge nogle turister som kunne fortælle os den rigtige vej.
Vi spiste frokost med udsigt over byen. Maden var god og langsom og chai-teen beskidt.