21 november 2013

India Taj Mahal og så hjemad

Så lykkedes det at komme til Agra og se Taj Mahal. 
Vi tog et tog fra Delhi kl 6 om morgenen. Vi fik vand og morgente og morgenmad på toget. Sådan lidt som når man flyver.
Da vi ankom til Agra mødte vi et sødt par fra Australien, som vi delte en taxa med for dagen.
Vi startede med Taj Mahal. Det var lige så flot og imponerende, som på billeder.
Derefter tog vi til Agra fort, som minder lidt om fortet i Delhi. Hvor der var en fin udsigt til Tajen.
Vi spiste frokost og blev kørt til nogle butikker, hvor chaufføren fik kommision!
Så kørte vi til mini Taj Mahal og et udsigtspunkt hvor vi så solnedgangen.
Vi tog afsked med australierne og rotterne på stationen og hoppede på toget tilbage til Delhi. Vi fik igen mad på toget. 
Idag er planen at se lidt mere af Delhi og shoppe for de sidste rupees. For lørdag morgen flyver vi. Jeg flyver hjem og Dinah flyver til Australien.

18 november 2013

India sidste stop Delhi

Så ramte vi Delhi igår morges. 
Vi havde delt soveafdeling med 4 andre kvindelige turister. Det var rart da sleeperclass ellers godt kan være lidt mange stirrende indere.
 Vi fik købt togbillet til Agra og fandt hotellet.
Da vi spiste morgenmad fik Dinah det dårligt. Delhi-belly i stor stil. 
Så vi kom ikke til Agra i dag, men er på hotelværelset. 
Jeg er blevet forkølet, så det passer fint nok med en stille dag i dag. Håber så vi kommer til Agra (tajs mahal) en af de andre dage.


17 november 2013

India videre med tog

Så skal vi med toget til Delhi. Håber jeg får sovet lidt. Det er sleeperclass så er lidt spændt på hvordan det bliver. 
Der er en festival her i Varanasi så er lidt ærgerligt, men vi kan ikke nå det hele. De har sat lys op langs floden og der er musik og blomster og drager i luften.
Vi har hængt ud med nogle andre fra hotellet. Det har været rart bare at følge lidt med og være en gruppe.

15 november 2013

India i Varanasi

Så er vi landet i Varanasi efter 20 timers togtur og et hak i tuden (helt bogstaveligt fik jeg en metaldims ned over næsen så jeg nu har en fin rød streg henover næseryggen). 
Vi fandt det hotel vi havde bestilt i forvejen på trods af rickshawchaffører der ikke ville køre os derhen og mærkelig mænd med nusede visitkort der insisterede på at de kendte vejen til hotellet. 
Vi valgte dog at spørge nogle turister som kunne fortælle os den rigtige vej.
Vi spiste frokost med udsigt over byen. Maden var god og langsom og chai-teen beskidt. 


13 november 2013

India På vej

Imorgen kører vi til Varanasi. Vi har også fået billetter tilbage til Delhi, for det er bare ikke nemt det med togbilletter. Det tog 2 timer hvor vi rendte rundt og udfyldte papirer og stod i kø. 
Vi så Amber fort i eftermiddag og slapper af på hotellet med indisk pakora.

12 november 2013

India i Jaipur

Så er vi kommet til Jaipur. Det var noget hektisk. 
Først med bussen fra Pushkar til Ajmer og så skulle vi finde billetluge og bus til Jaipur. Det var ikke nemt. Vi fik hjælp af 2 andre turister der skulle samme vej. Vi købte billetten 15.10 og bussen kørte kl. 15!! Vi nåede som de sidste bussen og så var det ellers ca 3 timer i en gammel bus gennem små byer. Vi havde arrangeret at hotellet sørgede for at vi blev hentet på busstationen, da vi kom om aftenen.
Har set byen i dag med de røde huse og paladser. Der er lidt for mange der vil sælge eller kører os eller bare stirrer. Nogle gange spærrer de vejen for os, fordi de er så ivrige for at vi skal blive deres kunder. Det har bare den modsatte effekt på mig.
Vi vil prøve at købe en billet til Varanasi imorgen men ved ikke om det vil lykkes. 
 

10 november 2013

India i pushkar

Idag stod vi tidligt op og vandrede op på et bjerg for at få udsigten over byen og se solen stå op. Der var meget diset så vi så ikke solen. Men der var selvfølgelig en ko på toppen.
Der er utrolig mange mennesker i bazaren og på gaden på grund af kamelmarkedet. 
Vi har været ude på markedet og der er tusindvis af kameler. Kameler med forskellige frisurer og farvet pels og pynt og mænd med store turbaner og moustache.
Vi bor lige ud til søen, som er hellig. Der er hele tiden mange mennesker der bader og ringer med klokker. 

09 november 2013

India fortsat

Så er vi endelig kommet videre på vores tur. Vi tog nattoget til pushkar. Her er kamelmarked og en hellig sø hvor folk bader hele dagen lang. Vi fik frokost på hotellets tagterrasse med selskab af katte og aber. Der er generelt rigtig mange dyr her i Indien måske nogle gange lidt for mange. 

06 november 2013

India

Er virkelig ankommet til Indien med hele balladen. Masser af mennesker og dytten og dyr på gaden. Er blevet forfulgt af "paparazzi-indere", der synes vi var mere spændende en museet. Og været på tur ud i naturen og se et fort og et tempel. Har også haft fornøjelsen af at være indlagt på hospitalet, da jeg dejsede om mit i en danseforstilling (det var ikke mig der dansede!). Jeg er okay nu, men temmelig mat ovenpå alt dette.